Pressemeddelelse: Mænd undviger stadig at tale om psykiske problemer

Danske mænd har stadig svært ved at tale psykisk sygdom. Det billede tegner sig i hvert fald i en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Landsindsatsen EN AF OS, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at mænd i højere grad end kvinder holder deres psykiske problemer skjult på arbejdspladsen af frygt for hvilke konsekvenser det kan have for karrieren. Samtidig tror flere mænd, at det vil være ydmygende at spørge ind til en god vens eller kollegas psykiske problemer – faktisk vil mange mænd helst vil undgå overhovedet at tale om det.

Undersøgelsen fra EN AF OS viser, at det særligt er når det kommer til at tale med den nære omgangskreds om sygdomme af ikke-fysisk karakter, at mændene er i vildrede, og helst holder problemerne for sig selv.

Mere end halvdelen af de adspurgte mænd er eksempelvis usikre på, hvordan de skal tale med en nær ven om vedkommendes psykiske sygdom, og 27 procent ville helst undgå overhovedet at tale om det, hvis en god ven blev ramt af psykisk sygdom. For kvinder er dette tal kun 8 procent.

”Selvom der ikke er noget der taler for, at mænd er mere robuste overfor psykisk sygdom end kvinder, halter mændene stadig bagefter, når det kommer til at tale om de sygdomme, der ikke fysisk kan måles eller vejes. Mens kvinder er bedre til allerede ved de første tegn at tale med venner, familie og læge, peger undersøgelsen på, at mændene mangler et sprog for emnet. En del mænd bagatelliserer let psykiske problemer, og vifter det hen med en ’det går nok væk af sig selv’, eller at man decideret er bange for, at ens omgivelser vil ændre opfattelsen af en, eller synes man er svag”, fortæller Johanne Bratbo, projektleder i Landsindsatsen EN AF OS.

Mænd undviger både egne og andres psykiske problemer

Undersøgelsen peger på, at mange mænd har en misforstået opfattelse af, hvordan man er en god kollega eller ven, når psykisk sygdom rammer, og tror de skal holde sig på afstand. 44 procent erklærer sig eksempelvis enten meget enige eller enige i udsagnet om, at de bedst respekterer en nær ven med psykiske problemer, ved at lade dem være i fred. Knap halvdelen af mændene tænker endvidere at det kan være ydmygende for en nær kollega at tale om vedkommendes psykiske lidelse. Men manglende snak og åbenhed, om hvordan man har det, gør det endnu vanskeligere for den berørte at være en del af fællesskabet, og skaber isolation og lavt selvværd. Det er ifølge Johanne Bratbo medvirkende til, at det bliver endnu sværere at komme sig over psykisk sygdom.

Tror psykisk sygdom skader karrieren

At være ramt af psykiske lidelser kan i sig selv gøre det vanskeligt i en periode at indgå på en arbejdsplads og passe sit arbejde på normal vis. Alligevel viser undersøgelsen, at kun 29 procent af de mænd, der har eller har haft en psykisk sygdom, har italesat det overfor en nær kollega på arbejdet. Det tyder på, at mændene forsøger at holde sammen på formerne udadtil, mens de selv kæmper med problemerne i stilhed.

En stor del af forklaringen på, hvorfor mænd skjuler deres psykiske problemer for omgivelserne, skal ifølge Landsindsatsen EN AF OS findes blandt de fordomme, der hersker om mænd med psykisk sygdom. Således peger projektleder Johanne Bratbo eksempelvis på at, mænd gør sig ekstra mange krumspring for at holde psykiske problemer skjult på arbejdspladsen i frygt for at blive opfattet og behandlet anderledes.

Undersøgelsen viser ligeledes, at over halvdelen af de adspurgte mænd mener, at det kan få negativ betydning for karrieren, hvis man bliver ramt af en psykisk sygdom. Endvidere har mere end halvdelen af mændene det svært med at angive psykisk sygdom som sygemeldingsgrund.

”Talrige undersøgelser peger på, at tilknytning til arbejdsmarkedet såvel det daglige sociale liv betyder meget for det enkeltes menneske selvforståelse og vejen til at komme sig. Det kan være svært at holde fast i sit arbejde, hvis man pludselig bliver ramt af psykisk sygdom, og åbenhed er derfor et afgørende led i at fremme forebyggelse, fastholdelse og inklusion. På den måde kan vi i fællesskab blive bedre til at forstå psykisk sygdom, og få de rette redskaber til at støtte den pågældende i at være en del af en almindelig hverdag”, afslutter Johanne Bratbo

8 gode råd til manden som har det svært:

  1. Det første skridt er tit det sværeste: Det kan være svært at få talt om psykiske problemer. Vi ved, at for mange mænd er det ekstra svært.
  2. Husk at mange andre har det som dig: Psykiske lidelser rammer os alle sammen – skam dig ikke. Du er ikke en svag person, fordi du har det skidt. Det tænker mange mænd desværre om sig selv og tror, at andre tænker det samme.
  3. Ta’ fat i nogen: Tag kontakt til en, du har tillid til, før det hele braser sammen. Mænd venter ofte for længe, og så tager det bare længere tid at få det godt igen. Man kan ikke drikke eller ryge det væk.
  4. Søg viden: Hvis du mangler viden, kan det give en ekstra sikkerhed at søge fx på internettet. Det kan gøre det lettere for dig at fortælle andre, hvordan du har det og hvorfor. Det hjælper også med at skille fordomme fra fakta.
  5. Søg hjælp: Din praktiserende læge kan være et sted at starte. For mange er det en stor hjælp at få vendt sin situation med en professionel behandler.
  6. Hold fast i håbet om at få det godt igen: Lad ikke livet gå i stå. Hold fast i nogle af de ting, du plejer at lave sammen med andre, og som I sætter pris på. Lad ikke sygdommen fylde det hele. Ingen er kun sin diagnose og langt de fleste kan få det godt igen.
  7. Erkend at åbenhed kan være nødvendig: Vær ærlig overfor dig selv i forhold til, hvad du magter. Overvej f.eks. om det er muligt for dig at få talt med din arbejdsplads, hvis du ikke magter opgaverne frem for at blive væk eller give op. Det gælder også i forhold til familie og venner – hvis du må melde fra til aftaler og sammenkomster.
  8. Andres tolerance er ofte større end din egen: Frygten for andre andres negative reaktion kan ofte være overdrevet.

5 gode råd til dig, som er ven eller pårørende:

  1. Det første skridt er tit det sværeste. Det gælder både for den som slås med psykiske problemer, men det gælder i høj grad også dig, som er ven, familiemedlem eller kollega.
  2. Ta’ fat i hinanden: Hvis du har en ven, der har psykiske problemer, så ta’ fat i ham og foreslå, at I får snakket sammen. Du skal ikke være behandler, men rigtig mange har brug for et skub for at komme i gang med at søge hjælp.
  3. Hjælp med at søge hjælp: Rigtig mange har behov for at få støtte til at søge hjælp, og du skal ikke være behandler. Den praktiserende læge kan være et godt sted at starte.
  4. Hold fast i håbet: Ingen er kun sin diagnose og langt de fleste kan få det godt igen. Prøv at holde fast i nogle af de ting, I plejer at lave sammen, og som I sætter pris på.
  5. Erkend at åbenhed kan være nødvendig. Det kan ofte være en lettelse at få delt med andre, at nogen i din nære omgangskreds eller i din familie slås med psykiske problemer frem for at bære på bekymringer og belastninger alene.