Dilemmaøvelse: Recovery, drømme og håb

Kollega tilbage fra sygemelding

Ellen har været psykiatrisk sygeplejerske i mange år, men må meget mod eget ønske lade sig sygemelde
i en længere periode på grund af en depression. På et personalemøde fortæller afdelingssygeplejersken,
Ulla, personalet, at Ellen er rask og klar til at vende tilbage til arbejdspladsen. Ellen har tilkendegivet, at
hun glæder sig til at komme i gang igen, og at hun har lært meget af selv at have en psykisk sygdom og
skulle modtage hjælp fra systemet. Aftalen er, at hun starter langsomt op med halv tid den første måned,
og at hun ikke skal være i aften- eller nattevagt foreløbig.

Flere af kollegerne, der deltager i mødet, tilkendegiver glæde over, at Ellen vender tilbage. Andre forbliver
tavse. Til sidst spørger Birgit, som har været kollega med Ellen på afsnittet i den sidste tid før sygemeldingen,
om Ulla nu også stoler på, at Ellen kan klare at have kontakt med psykiatriske patienter igen og
holde en professionel distance: ”Vil det ikke være klogt, at hun får administrative opgaver og venter med
at have patientkontakt og deltage i behandlingskonferencer, indtil vi alle kan se, hvordan hun klarer sig?”
  • Hvordan ville jeres umiddelbare tilgang være, hvis I var kolleger til Ellen?
  • Hvad tænker I om Birgits reaktion og bekymring?
  • Hvilke erfaringer har I selv med kollegaer, som vender tilbage efter sygemelding på grund af psykisk lidelse? Hvad har været vigtigt for at få det til at fungere? Hvordan har I gjort brug af kollegaens egne erfaringer med at være patient?
  • Hvad synes I, der skal til, for at Ellen kan indgå i det faglige arbejde på lige vilkår igen?
Forældreskab
Dorte er 25 år og har en skizofreni-diagnose. Hun er til den afsluttende samtale med sin psykiater, Pernille,
og kontaktsygeplejerske, Henriette, i distriktspsykiatrien. Hun har været i et længere behandlingsforløb,
som hun har haft stort udbytte af og hun oplever sig nu symptomfri. Undervejs har hun fortalt meget
om de mange omsorgssvigt, hun har oplevet under sin opvækst, og at hun har levet et vildt ungdomsliv
med mange skiftende kærester. Hun er i gang med andet år af pædagoguddannelsen og er for første
gang i sit liv i et længere parforhold med Asger, som har en 5-årig datter fra et tidligere forhold. Som afslutning
på samtalen fortæller hun nu om sine drømme om, at de kan få et fælles barn, så de kan ”danne
en rigtig familie”. Både Pernille og Henriette siger, at hun efter deres opfattelse skal tænke sig godt om,
fordi ”det er en stor mundfuld og rummer en masse udfordringer at blive mor”.
  • Hvordan tror I umiddelbart, I selv ville have reageret på Dortes ønske om at blive mor?
  • Har I selv været i en lignende vejledningssituation? Hvordan tacklede I det? Hvad ville I foreslå Pernille og Henriette at svare Dorte?