Dilemmaøvelse: Samarbejde med pårørende

Inddragelse af pårørende
Pia er mor til Marianne på 34 år. Marianne har været kortvarigt indlagt mange gange med psykoser, og er
endt med at få flere forskellige præparater i voksende mængder. Marianne har svært ved at holde aftaler
omkring sin behandling, dropper ud, får så tilbagefald og har også tendens til selvskade, når hun bliver
presset i sit liv. Den nuværende psykiatriske afdeling har foreslået Marianne, at de afholder en netværkssamtale, hvor også Pia er inviteret. Under samtalen deltager Jonas, der er psykiater, og Lisbeth, der er sygeplejerske og kontaktperson for Marianne.

Under samtalen fortæller Pia, at hun synes, at det er svært at håndtere, at hendes datter har taget så meget
på og er blevet så sjusket med sin hygiejne. Jonas svarer Pia: ”Ja, det er uheldigt, at der er bivirkninger
ved medicinen som overvægt, hukommelsesproblemer og træthed, men er det ikke at foretrække frem
for risiko for selvskade eller nye psykotiske episoder?”
  • Hvad tænker I om behandlernes reaktion på den pårørendes bekymring om medicinens bivirkninger og dens effekt på Mariannes funktionsniveau?
  • I hvilke situationer tænker I, at pårørende kan opleve stigmatisering?
  • Har I andre forslag til, hvordan Jonas og Lisbeth kunne imødekomme Pias bekymring og samtidig inddrage
  • Marianne i samtalen?
  • Hvilke gode erfaringer har I med systematisk inddragelse af pårørende?
Tavshedspligt?
Jørgen har under voldsomme omstændigheder endnu en gang fået sin kone, Mette, indlagt med en akut
opstået psykose, hvor hun udtrykker selvmordstanker og -planer. Dagen efter indlæggelsen ringer Jørgen
til afdelingen for at høre, hvordan Mette har det. Han fortæller sygeplejersken, Helle, at han har ligget
vågen hele natten plaget af skyldfølelse over gårsdagens forløb, selvom han mener, at han gjorde det
eneste forsvarlige. Han føler, at han selv er ved at bryde sammen og er meget bekymret for Mette, som
han er bange for at miste: ”En dag når jeg måske ikke at gribe ind, før hun gør alvor af sine tanker”. Helle
fortæller, at hun ikke var på vagt, da Mette blev indlagt dagen før, men at hun kan se af journalen, at
Mette har givet udtryk for, at hun ikke vil have noget med Jørgen at gøre, og derfor kan hun desværre ikke
give Jørgen oplysninger om Mettes tilstand.
  • Hvad tænker I umiddelbart om Helles tilbagemelding til Jørgen?
  • Genkender I noget i situationen fra jeres egen hverdag?
  • Har I forslag til, hvordan Helle kan yde omsorg for Jørgen, samtidig med at hun forvalter det manglende
  • samtykke fra Mette?