Mit barn har ADHD

Tidspunkt: 19. oktober 2020 kl. 19:00 - 21:30 Sted: Roskilde Bibliotekerne, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde
2-3 procent af alle skoleelever menes at have ADHD, mens omkring 25 procent af de børn, der bliver udredt i psykiatrien, diagnosticeres med ADHD. Familien spiller en central rolle, når det gælder støtte og behandling af ADHD. Der er ofte udfordringer forbundet med at være forældre til et barn med ADHD både i forhold til barnets adfærd og ens bekymringer som forælder. Følelser som magtesløshed og skyldfølelse fylder ofte meget hos forældre til et barn med ADHD. Men hvordan kan man få en bedre hverdag med færre konflikter? Hvad kan børne og ungdomspsykiatrien bidrage med? Og hvordan foregår samarbejdet mellem familien og kommunen? Dette kan du blive klogere på til arrangementet, hvor du også får viden om selve diagnosen og har mulighed for at stille spørgsmål til aftenens oplægsholdere.
Pris: Gratis
Arrangør: Roskilde Bibliotekerne og PsykInfo