Depression - en folkesygdom

Tidspunkt: 06. september 2018 kl. 19:00 - 21:30 Sted: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde
Depression er på mange måder blevet en folkesygdom, da det er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Man regner med, at cirka hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i livet vil få en depression. Depression er bl.a. kendetegnet ved tristhed, træthed, søvnløshed og manglende energi, ligesom mange oplever selvbebrejdelser og problemer med hukommelse og koncentration. En depression kan behandles med medicin og terapi, og det er vigtigt at sætte tidligt ind med behandlingen for at forebygge og mindske, hvor alvorlig depressionen bliver. På denne aften kan du høre en personlig beretning, når en ambassadør fra EN AF OS fortæller, hvordan hun oplevede perioder med depression, og hvordan hun lever med sin psykiske sårbarhed. Der vil også være et fagligt oplæg, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvordan man skelner almindelig tristhed fra depression, og hvilke gode muligheder for behandling og forebyggelse der findes.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo, Depressionsforeningen og Roskilde Bibliotek