Klummearkiv

COVID-19's betydning for personer med psykisk sygdom

Af det nationale sekretariat i EN AF OS

COVID-19 har ændret hverdagen betydeligt for os alle, og vi har måtte indrette os på helt nye måder. Den store omstilling til nye fysiske rammer har også ramt mange af os psykisk. Det har ledt til bekymring hos fagfolk omkring, hvordan personer som i forvejen er ramt af psykisk sygdom, klarer sig under pandemien. En ny temperaturmåling gennemført af Landsindsatsen EN AF OS belyser dette spørgsmål og giver svar på, hvilke forhold, der gør sig gældende for denne gruppe.


Landsindsatsen EN AF OS har netop foretaget en rundspørge om betydningen af de ændrede vilkår i hverdagen, som følge af COVID-19, blandt 680 personer, der alle har eller har haft en psykisk sygdom. Målingen viser, at pandemien på nogle punkter er meget udfordrende for personer med psykisk sygdom. To tredjedele oplever, at deres daglige rytme smuldrer i krisen. Knap tre fjerdedele tilkendegiver savn efter udgående sociale begivenheder. Og over en fjerdedel oplever deres psykiske tilstand som forværret. Oplevelserne under coronakrisen er dog ikke udelukkende negative. Flere føler, at de kan bruge deres tidligere erfaringer til at håndtere krisen, og at krisen også tilfører dem nye erfaringer, som de kan tage med sig videre.

Kontakt betyder mere, end vi tror

Afsavnet til social såvel som fysisk kontakt kommer bag på ca. halvdelen af de adspurgte. Det er formentlig genkendeligt for den øvrige del af befolkningen. For knap 40 % af de adspurgte i rundspørgen gælder, at de bor alene og for disse er afsavnet endnu større. Mange har kontakt til behandler eller en hverdag, hvor det betyder meget at komme i et værested eller anden form for fast kontakt med fagpersonale. Begge muligheder er nu vanskeliggjort af pandemien. Og det er ikke alle som har pårørende, de kan kommunikere med under isolationen.   

Det er derfor vigtigt, at man som fagperson er opmærksom på den store betydning, som man kan have, og at man også har mulighed for aktivt at afhjælpe nogle af pandemiens konsekvenser. Sms-beskeder, videosamtaler eller telefonopkald kan være kærkomne bekræftelser på, at man er husket, og en støtte i den store omvæltning det kan være selv at stå med hele ansvaret for at skabe struktur i hverdagen.

Udfordringer er ikke nyt for personer med psykisk sygdom

Mere positivt viser rundspørgen også, at flere af de adspurgte føler, de kan bruge de mestringskompetencer, de har tilegnet sig gennem deres tidligere erfaringer med svære perioder med psykisk sygdom til at håndtere pandemiens slagside. Dette kommer særligt til udtryk i kommentarfelterne i rundspørgen. En respondent fortæller f.eks., at vedkommende efter at have haft nogle svære år tidligere, hvor personen pga. angst ikke kunne forlade sit hjem i lange perioder, følte sig bedre rustet end andre, fordi der var nogle metoder fra dengang, som vedkommende kunne benytte nu. Personen var så at sige allerede "i træning" i forhold til at håndtere de begrænsede muligheder for at bevæge sig frit rundt og se andre mennesker.

Det er kompetencer som den del af befolkningen, der ikke er vant til at håndtere psykiske udfordringer, ikke nødvendigvis besidder. Over halvdelen erfarer nemlig, at COVID-19 og den tilhørerende isolation, først nu har givet personer uden psykisk sygdom en fornemmelse af, hvad det vil sige at være ensom. Det kan også bidrage til mere indsigt i, hvad det indebærer at leve med en psykisk sygdom.

Nye tider leder til nye erkendelser

Næsten to tredjedele har i anledning af COVID-19, og de heraf ændrede livsbetingelser, kommet til nye erkendelser om, hvad der er vigtigt for dem ift. dagligdagens vaner og rutiner. 37 % forventer at holde fast i deres nye vaner efter pandemien har lagt sig, mens 41 % er af den opfattelse, at deres erfaringer også vil være gavnlige for andre. Indholdet af de nye vaner og rutiner spænder bredt, men har i vid udstrækning det til fælles enten at handle om mere struktur i hverdagen eller en anerkendelse af betydningen af at kunne vælge fra.   

Projektleder i Landsindsatsen EN AF OS, Johanne Bratbo, uddyber: ”Det kan have stor værdi, hvis fagpersoner er åbne for at indgå i dialogen om erfaringer med coronakrisen og bearbejdningen af oplevelser og følelser.  I vores undersøgelse er der flere, der angiver, at det er en svær tid, men også andre, at de har gjort sig tanker om egne værdier og forholdet til sociale kontakter eller er kommet frem til nogle rutiner og vaner, som fungerer godt for dem. F.eks. angiver flere, at de nyder, at det er legitimt at isolere sig og ikke at skulle præstere, og at det i den seneste periode har været lettere at aflyse aftaler med henvisning til COVID-19.  Derfor kan opfølgningen på perioden med Corona både rumme en omsorg for oplevelsen af ensomhed og isolation, men også en snak om hvad der for den enkelte giver mening i hverdagen også fremadrettet, eller om krisen også kan opleves som et vendepunkt i forhold til prioriteringer og handlemønstre.”

Stor tillid til myndighedernes håndtering  

Rundspørgen viser, at respondenterne har tillid til myndighedernes håndtering af krisen. Hovedparten – knap tre fjerdedele – svarer nemlig, at de i høj eller i nogen grad føler sig trygge ved myndighedernes udmeldinger om, hvordan coronasituationen bør håndteres.

Om rundspørgen

Rundspørgen er gennemført i EN AF OS-panelet, som består af personer, der alle har eller har haft psykisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i april 2020 i anledning af coronakrisen med 680 respondenter. Formålet med rundspørgen er at få en temperaturmåling på, hvordan de ændrede vilkår i hverdagen kan påvirke én, når man har en psykisk lidelse.

Du kan se en præsentation af undersøgelsen her.